Database information
Databasen er et vigtigt redskab.

Databasen giver dig nemlig det overblik, som man ellers har svært ved at få skabt over mange forskelligartede kilder og filtyper. I databasen sidder man i en særlig software der fungerer som et cockpit, hvor man indsamler alle filer fra alle relvante kilder og skaber sig et overblik ét sted, i et slags lysbord hvor filerne er visuelt repræsenteret. Med visuel genkendelse kan man altså overskue og søge i alt materiale. Og man har samtidig fat i den konkrete fil, så den kan modificeres med oplysende metadata (oplysninger og keywords) så søgbarhed og lettilgængelighed øges voldsomt. Herfra kan man også maile, brænde og kopiere filerne uden på noget tidspunkt at skulle ned til kilden på det enkelte drev, CD, DVD eller mappe. Desuden kan man administrere filerne i godkendelsesprocesser eller lignende. Endelig kan man med et web-modul offentliggøre filerne, så de kan søges og downloades fra en almindelig browser enten internt eller på externt web, og evt. med passwordbeskyttet adgang.

Min database er nem at arbejde med.

Extensis Portfolio er den database som jeg gør brug af. Det er et "out of the box"-produkt som ikke er specialsyet eller lavet lokalt. Det er et globalt produkt som bruges af mange store virksomheder i verden og som man derfor kan regne med bliver på markedet. Det er meget let at komme igang med, det er let at styre og der findes et stort antal skabeloner at arbejde med, så man hurtigt har skabt sin egen database og ikke skal have særlige programmør-forudsætninger for at få det til at virke. Desuden er det istand til at læse en meget stor palette af filtyper, så man kan få overblik over alle virksomhedens filer i samme database.

Mine kunder kan også få glæde af min database.

Med Portfolios webmodul kan jeg lægge de optagelser jeg har lavet ud i en kundedatabase, som er tilgængelig for kunden via mit web, så man kan søge i og downloade sine billeder der - og designfirmaet altid har dem ved hånden på den måde. Derved virker databasen dels som en portal for fil-styring for flere parter og dels virker den som en ekstra backup. Den er password-beskyttet.

Jeg hjælper med etablering af databaser for kunderne.

Jeg hjælper meget gerne med at etablere en database på også andre filer end dem jeg selv har leveret, enten ved at jeg Hoster det på mit web eller at jeg hjælper med etablering af gode strategier for arbejdsgange og selve installationen af Portfolio hos kunden.

Virksomhedens billedbank samles

Er der ved at gå rod i gamle og nye billeder, vil etablering af en databasen skabe overblik på en let og intuitiv måde, så der ikke skal ledes i mapper, på CD, DVD og drev.

Automatisering

Er der behov for at interne eller eksterne brugere skal servicere sig selv med billeder og dokumenter, kan det ske via web-delen af den database jeg kan etabelere for dig. Brugerne er glade og du er aflastet.

Databasesoftware som styringsredskab

Har i brug for at få styr på godkendelsesprocesser og sikre at der ikke sker overløb mellem godkendte og ikke-godkendte filer, er databasen værktøjet til at løse det. Ikke flere fejl og misforståelser.

Distributions-redskab

Skal du hurtigt kunne skyde dokumenter afsted uden at rode i arkiverne, skal det ske fra en database hvor du har samlet overblik og kan sende direkte fra databasen. Jeg hjælper dig med etableringen af arkiv-databasen.

gå til database login-siden >>